Det overforbrugende menneske, der plyndrer og ødelægger naturen og det levende i den er ofte temaet i LHO's bøger. Denne bog er en beretning om nordøst-grønlænderne, som uddøde for 500 årsiden. Historien fortælles af en gammel kvinde. Hun fortæller til bogens jeg (LHO?), en ung europæer, som besøger hende et døgn i hendes lille skindtelt, hvor hun sidder og venter på døden. Hunfortæller sagnene om den store åndemaner, Tuneraks store rejse og hans mange efterkommere i 300 år, indtil de kun er 12 mennesker tilbage, som til sidst må bukke under. Det er en stærk beretning omet stærkt folk, som levede i pagt med og i respekt for den natur, de levede af - i skærende kontrast til europæerne som trængte frem og udplyndrede naturen og undertrykte grønlændernes kultur påevig jagt efter rigdom. »I har glemt at leve«, siger hun. - Det er en fremragende bog, en bog der henvender sig til alle mennesker. Den er rig på oplevelser fortællingen igennem, en enestående godoplæsningsbog. I etefterskrift fortæller LHO om de fund, der knytter sig til kvindens beretning og trækker trådene op til vor egen tids generelle ødelæggelse af jorden, vi lever på ogundertrykkelse af gl. kulturer. Oplæsning fra 9 år, selvlæsning fra 12. Også vo. afd.