Books / fiction / roman

Landet på livet


Description


Forfatteren lader blikket vandre tilbage til barndommens sønderjyske land og går på opdagelse i anekdoter og erindringer fra sin families historie. Til alle romanlæsere.

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 24. Mar. 2023

By

By

Michael Linde Larsen

d. 24. Mar. 2023

Forfatteren lader blikket vandre tilbage til barndommens sønderjyske land og går på opdagelse i anekdoter og erindringer fra sin families historie. Til alle romanlæsere.

Beretninger om forsvundne byer, strandede kaskelothvaler, den første tur alene til Tyskland, den første druktur og dysserne i den lokale svømmehal er alle en del af den sønderjyske virkelighed, som en jeg-fortæller gengiver i tilbageblik. Læseren kommer tæt på Vestkysten og et landskab som har formet en familie i flere generationer. Teksten er suppleret med flere grafiske illustrationer.

Der er langt mellem husene i det flade og blæsende landskab med de uendelige marker og veje. Men hvad der for fremmede kan virke kedeligt, fortæller Mikkel Sönnichsen følsomt om og med god sans for detaljerne. Han formår at gøre sin families historie vedkommende og samtidig løfte blikket og trække tråde tilbage i tiden og skrive sig ind i Sønderjyllands historie. Det er en overbevisende fortælling med både humor, poesi og nerve. Alt i alt er det en fin romandebut, hvor illustrationerne er med til at give bogen et vellykket grafisk udtryk.

Med sin sammenblanding af en families historie og en egns landskab og udvikling er det oplagt at drage paralleller til Markløs af Malte Tellerup. Erling Jepsen har også skrevet om den Sønderjyske folkesjæl i mange af sine bøger. Mikkel Sönnichsen har et mindre kritisk blik på egnen.