Thorgals søn bortføres af Kriss af Valnor, som vi stiftede bekendtskab med i albummet Bueskytterne. Sønnen holdes som gidsel for at tvinge Thorgal til at hjælpe Kriss med en dødsensfarligopgave. Helt endegyldigt kan historien dog ikke bedømmes endnu, da den spændende beretning ikke afsluttes i denne omgang, men fortsættes i seriens næste album. I dette album bliver vi vidner til endramatisk bortførelse, en betagende sejlads med flyvende sejlskibe samt et blodigt 'søslag' flere hundrede meter overjorden. Vi føres fra det kolde Norden til det sydamerikanske kontinent. Vi fåren kosmisk forklaring på de storslåede Maya-templers opståen, og på fremmede rumvæsener, der opfattes som guder af indianerne. Stregen er flot og sikker. Serien har undergået en udvikling mod enmere enkel og rolig tegnestil. Rosinski økonomiserer med de mere spektakulære effekter, men rendyrker den æstetiske tegnekunst og skaber ved hjælp af en intelligent 'klipning' en levende ogudtryksfuld fortælling. Den'bløde' farvelægning passer fint til stregen. Et godt og gennemarbejdet album, der er velegnet for børnebibliotekets ældste lånere samt brugere af ungdomshylden.