Books / fiction for children

Landet uden stjerner


Description


Science fiction-tegneserie i farver om rumagenterne Lindas og Valentins mange eventyr i rummet og på fjerne planeter.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 5. Apr. 2019

By

By

Gunhild Lindstrøm (børn)

d. 5. Apr. 2019

En ny tegneserie fra forlagene Dargaud/Carlsen. 48 sider A4, teksten oversat af Jens Peder Agger til absolut voksent sprog, som svarer til indholdet. De meget maskuline og meget feminine rumagenter bliver indblandede i en håbløs krig mellem kønnene på en fjern planet, som oven i købet trues af ødelæggelse. Men med snedighed og teknik redder de både planeten og indbyggerne, som ender med at gifte sig på livet løs. Tegningerne er gennemarbejdede, farverne bestemt af E. Tran-Lé, som går ind for dæmpede farver. Teksten er sat med tegnede bogstaver med så små mellemrum, at det besværliggør tilegnelsen af historien, som både kræver et godt ordforråd (konversation - pacifist - stupid), nogle forkundskaber, meget spiller på historie, og en voksen sans for ironi. Hvis man har det, er science fiction-fan og lidt tålmodig, vil man sikkert få glæde af serien. Jeg tror ikke, den kan klares af ret mange under 12 år.


The libraries' assessment

d. 19. Dec. 2018

By

By

C. E. Hald (skole)

d. 19. Dec. 2018

Mezieres tegner stadig science fiction-serien om Linda og Valentin. Hans udnyttelse af billedfelternes muligheder giver oplevelser, der lettest kan sammenlignes med dem, man får ved en strålende filmfotografs frie behandling af sit kameras stilling. Men det yder ikke Mezieres retfærdighed nok; for der er meget andet i hans tegneserie. Farverne, handlingen og interiøret stjæler billedet fra hoved- og bipersoner, som derved bliver de statister, de skal være i forhold til handlingen. Historien har ingen svage steder, hvis man anerkender fantasiens ret til fri flugt i science fiction; men den bider ligesom ikke hårdt nok - dette er jo ikke os! Tekstmæssig er historien ret svær, hvorfor læserne skal være 12-13 år eller ældre. De får en spændende billedberetning om rumagenterne, for hvem det lykkes at afværge en naturkatastrofe i rummet ved at skabe fred mellem to krigende parter, et mandssamfund og et kvindesamfund.