Books / nonfiction for children

Landmandsliv - høst


Description


Billedbog om livet på et moderne landbrug omkring høsten. Vi hører om høst og høstmaskiner nu og i gamle dage, om opbevaring af kornet og om halmen m.m.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 11. Jan. 2011

By

By

Ole Laursen

d. 11. Jan. 2011

Bogen er fint egnet til højtlæsning og billedkigning fra 5 år, men også til emnearbejde om landbrug primært i indskolingen. Selvlæsning fra 9 eller 10 år.

Efter de to første udgivelser Landmandsliv - forår og Landmandsliv - efterår, begge 2009/06, kommer i serien en bog om den mellemliggende periode - høsten. Vi følger igen landmændene Per og Jens Ejner, denne gang med arbejdet i forbindelse med høsten af raps, hvede, byg og frøgræs. Som sædvanlig flotte og skarpe fotos af dejlige sommermarker. Teksten er informativ, velskrevet og behagelig at læse op. Til slut et kapitel om høsten i gamle dage med selvbinder og først heste, siden traktorer illustreret via fotos fra Museumsgården Karensminde i Grindsted. Peter H. Petersen er manden bag denne og efterhånden mange andre børnebøger - ofte med egne fotos. Ordliste og stikordsregister bagest i bogen. Endnu en gang et nøgternt indblik i moderne dansk landbrug med flotte farvefotos.

Seneste sammenlignelige udgivelse er samme forlags Høsttid, 2003/22. Men den er så småt ved at være lidt slidt på bibliotekerne, så det er helt på sin plads med en tilsvarende ny udgivelse om dansk landbrug anno 2011.

En flot 3. udgivelse i serien Landmandsliv om høsten. Endnu en gang et nøgternt indblik i moderne dansk landbrug med flotte farvefotos. Vil interessere de små billedkiggere, men vil også kunne bruges af især indskolingselever ved emnearbejde.