Selvbiografiske digte fulde af følelse om en rodløs ung dansk kvinde med palæstinensiske rødder. For lyriklæsere og andre, der søger skønlitterære fremstillinger af livet som dansker med anden etnisk baggrund.
I 1948 flygter Sara Rahmehs bedsteforældre fra Palæstina til Damaskus. I 1972 lander hendes far i Kastrup, og hun kommer til verden i 1985. Hun vokser op i en lejlighed på Vestegnen, hvor duften af kardemommekaffe byder velkommen, og faren fortæller historier fra hjemlandet: "han fortæller historier med hænderne/ og det er først nu jeg forstår/ at min mor og far har levet før de fik mig/ jeg er bange for at dagene løber hurtigere end deres/ fortællinger/ at jeg står alene tilbage/ og skal udfylde hullerne/ selv". S.R skriver også om de fordomme og racistiske kommentarer, hun har mødt i hverdagen, om kulturforskelle, om livet som kvinde, en skilsmisse, om sine ambivalente følelser i forhold til moderskabet og om at føle sig helt hjemme et sted og samtidig udenfor. Sara Rahmeh er bl.a. digter, storyteller og poetry slammer.
Letlæste og personlige prosadigte, som tegner et fint portræt af en kvinde, der er splittet mellem to kulturer. Med flere stærke linjer og indsigter: "for mig handler det ikke om/ at vælge side/ men at behovet for at passe ind/ aldrig vokser sig så stort/ at jeg mister mig selv på vejen.".
Athena Farrokhzads behandler også temaer som rodløshed, eksistens og integration i den mere hårdtslående og litterære Vitsvit.