Books / fiction for children / roman

Lars er lol


Description


Amanda bliver venskabsven for Lars med Downs syndrom. To piger fra klassen tager billeder og filmer Lars og hænger ham ud på en blog. Amanda prøver at stoppe dem, men ender med at lave mere rod, og bliver selv beskyldt for mobning.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 16. Oct. 2017

By

By

Julie Arndrup

d. 16. Oct. 2017

En underholdende og dog alvorlig bog for 10-14-årige om Amanda, der finder modet til at være sig selv - og til at stå op for sine venners ret til det samme.

Amanda glæder sig til endelig at skulle være venskabsven for en ny nulteklasses elev, men bliver i stedet tildelt Lars, en dreng med Downs syndrom, der starter i hendes egen klasse. Det viser sig at være problematisk for Amanda, der pludselig skal tackle ugengældt forelskelse, det pinlige ved at være ven med en handicappet og det svære ved at stå ved sig selv, på én gang. Derudover er der to piger fra klassen, der tager billeder og filmer de andre elever, og det viser sig at de har en blog hvor de hænger Lars ud. Amanda prøver at stoppe dem, men ender med at rode tingene endnu mere sammen. Hun bliver selv beskyldt for mobning, mister sine venner og mister Lars som venskabsven. Det kræver stort mod og stor sårbarhed at vende tingene til det gode igen.

Det er en vedkommende historie om at turde stå imod dem, der mobber, og om at man kan være lige så skyldig, hvis man ikke siger fra. Brugen af mobilkameraer som middel til mobning vil være aktuelt for mange og der er rigtig meget at snakke om ud fra bogens handling. Den vil sandsynligvis også fungere rigtig godt i undervisningen.

Om mobning med mobiler er tidligere kommet fx Almas andet ansigtUnhappy slapping og Unhappy slappingOm mobning med mobiler er tidligere kommet fx Almas andet ansigt og .