Maleren Ole Finding har over "et gammelt eventyr fra Mellemøsten", nemlig den trojanske hest, lavet et lille eventyr, som hestene fortæller pigen TERRA. Engang lavede hestene en legetøjshest. Nogle af hestene kravlede ind i den og talte ud gennem munden. De andre heste blev bange, og de blev tvunget til at plukke græs til den store træhest. Eventyret fortsætter. Høet opmagasineres. Oprør standses ved at bilde hestene ind, at træhesten har skabt dem. Større oprør standses med trussel om død. Fuglen NATUR kommer flyvende, træhesten får de andre heste til at angribe, men NATUR holder et stort spejl op, så kampen ender uafgjort. NATUR tager træhesten i kløerne, hakker navnet LATIPAK i panden og lader den falde. Den brækker benet, men kan stadig få de andre heste til at adlyde. Selvfølgelig kan man forstå LATIPAK-KAPITALs opståen, dens løgne, dens misbrug af arbejderne, dens indflydelse på krige, og hvordan den selv efter en krig kan bilde arbejderne ind, at det er til deres egetbedste, at de arbejder. Men det er vist svært for børnene at forstå hvordan hestene ved hjælp af et spejl afslører og dermed trodser LATIPAK. Morale: Hvis du viser arbejderne kapitalens sande ansigt, så kan de frigøre sig. Helt så let er det jo ikke. En klart didaktiserende børnebog, der starter let og elegant, men slutter tung og uafklaret. Her kan henvises til bedre bøger om samme emne, f. eks. Sven Wernström: Ole og fabrikken.