Books / fiction for children / roman

Laura, Ludvig og Lillebror alene på Sortholmen


Description


Laura, Ludvig og Lillebror stikker af hjemmefra, fordi deres far vil slagte deres bedste ven og kæledyr, vædderlammet Nille, som de selv har passet og givet flaske.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 19. Jan. 2018

By

By

Jeanette Thisted Villadsen

d. 19. Jan. 2018

Laura, Ludvig og Lillebror stikker af hjemmefra, da deres far vil slagte deres bedste ven og kæledyr, lammet Niller. Bogen egner sig til højtlæsning for de ca. 5-8-årige.

Laura, Ludvig og Lillebror bor på Færøerne sammen med deres forældre. De tre søskende elsker at høre deres far fortælle historier fra sin barndom. Laura, Ludvig og Lillebror passer et lille vædderlam, men da far siger det skal slagtes til efteråret, beslutter de tre søskende sig for at stikke af hjemmefra for at få deres far til at skifte mening. Det går ikke helt som de havde planlagt og pludselig befinder de sig i lidt af en kattepine. Den færøske forfatter har skrevet flere børne- og ungdomsbøger på færøsk, dette er hans 2. bog på dansk.

Historien foregår i et, for de fleste danske børn, ukendt miljø, og de sort/hvide blyantstegninger leder tankerne hen på gamle dage. På trods af dette, er historien spændende og velfortalt og har en passende spændingskurve for målgruppen.

Bogen minder i stil og udtryk om bøgerne om Hassan Hasselmus fx Hassan Hasselmus på eventyr.