Bogen minder meget om forfatterens to tidligere romaner Orkideens hemmelighed og Pigen på klippen. Igen er det en romantisk fortælling, hvor det handler om at søge sin familiehistorie og finde kærligheden. En roman, der rammer mange kvinders opfattelse af "en god roman".
Den irske forfatter viser her et et godt kendskab til lokalmiljøer i både Frankrig og England, hvor hun bor skiftevis. Bogen er opbygget med en rammehistorie i 1998-99, hvor den unge naive Emilie arver et familieslot i Sydfrankrig. Da hun kommer for at se sin arv, møder hun en engelsk, charmerende kunsthandler Sebastian, og de bliver hurtigt gift. Derefter skifter handlingen til Paris 1943, hvor den unge Constance er udsendt som agent og ender i Emilies fars hus. Mens slottet restaureres flytter Emilie til Yorkshire i ægtefællens hjem. Her afsløres det, at Sebastian har fortiet mange ting. Emilie modnes og trådene samles i en lykkelig slutning. Sproget er noget stift og klichefyldt, og det irriterer især i starten, indtil handlingen rigtig fænger. De historiske afsnit fra tyskernes besættelse af Paris og livet som flygtning i Sydfrankrig er mere levende beskrevet, og personerne bliver efterhånden vedkommende.
Andre nye familiedramaer i samme genre med historier tilbage til 2. verdenskrig er Morton: En fjern hvisken, Epstein: Når himmelen falder ned og Klausmann: Tigerhuset.
En god underholdningsroman for mange kvindelige læsere.