Bogen er den 30-årige forfatters debut, og en fortsættelse er på vej. Så mangler man uforpligtende underholdning til de 12-16-årige kan man slå til. Men efter 3-4 timer i selskab med 14-årige Veronica, kaldt Ronnie, og hendes jævnaldrende veninder Fleur og Claudine fra LBD, der står for Les Bambinos Dangereuses, er jeg glad for, jeg ikke har en teenager i huset. De tre er præcis så selvoptagede, som kun pigebørn i den alder kan være, og det er svært at fatte sympati for de noget egocentriske unge damer. Selv for deres jævnaldrende må det være lidt af en opgave at komme gennem mere end 300 sider, hvor Ronnie fortæller løst og fast om sin og venindernes hverdag, der drejer sig om drenge, veninder, idoler, skole og forældre. I nævnte rækkefølge. Sproget er nutidigt og stærkt præget af jargon. Miljøet er umiskendeligt engelsk når skole og omgivelser beskrives. Ronnie er datter af en lokal pubindehaver med rødder i musikbranchen. Netop musikken er omdrejningspunkt for handlingen. Da forældrene forbyder deres døtre at deltage i en større musikfestival, beslutter pigerne at arrangere deres egen festival med lokale bands på skolen. Trods rektors vrangvilje og diverse intriger bl.a. fra et deltagende pigeband bliver det naturligvis en megasucces.