Books / nonfiction / kogebøger

LCHQ - low carb high quality : gør det nemt at spise sundt


Description


Kostråd om den rette mængde og type af fedt, proteiner og kulhydrater, til dem der vil tabe sig, have en stærkere krop og leve sundere. Med opskrifter på morgenmad, supper, salater, fisk og skaldyr, kød og kylling, omeletter og vegetariske retter samt desserter.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 1. Apr. 2014

By

By

Lone Krøgh

d. 1. Apr. 2014

Dejlig kogebog både til dem, der gerne vil tabe sig, og til dem, der vil leve sundere. Den er rimelig udogmatisk og er hverken en slankekur eller en ekstrem diæt, hvor visse fødevarer er forbudt, så mon ikke den kan inspirere de fleste?.

Forfatteren til bogen og ophavsmanden til LCHF (low cab high quality), er et stort navn i hjemlandet Sverige. LCHF er en livsstil og bygger på principper om et kulhydratindtag på 20-30 procent, passende mængder fedt og proteiner, rigtige råvarer, livskvalitet, træning og søvn. Kalorier er ikke et issue i sig selv. Der er opskrifter til alle døgnets måltider, og de er alle lavet af almindelige, gode råvarer og ingen halvfabrikata eller specialiteter, som skal skaffes hjem fra nettet. Bogen er pænt sat op og i det hele taget let at gå til.

Samme forfatter har i 2013 udgivet LCHQ - lav kulhydrat høj kvalitet, som minder om nærværende bog. Om LCHQ har vi ikke andre bøger, men meget om LCHF og stenalderkost, som befinder i nogenlunde samme boldgade og er meget efterspurgt.

Dejlig kogebog, som lægger vægt på smagen og nydelsen ved at spise godt og på livskvalitet og velbefindende. Den henvender sig såvel til dem, der tager konceptet bag LCHQ for pålydende som til alle andre, der bare søger inspiration til god hverdagsmad.