Rigt illustreret biografi om tegneren Knud V. Larsen. Om hans private liv som transvestit og om karrieren som illustrator og tegneserietegner. For voksne, der er interesserede i dansk tegneseriehistorie.
Knud V. Larsen stod bag den populære tegneserie "Dr. Albert Merling", hvor første samlebind er Dr. Albert Merlings samlede bedrifter. Bind 1 Strip 1-907 Biografien går helt tæt på Larsens liv, fra barndom til død, baseret på interviews, private samtaler, avisartikler og vidnesbyrd fra folk, der kendte ham. Indeholder desuden et rigt udvalg af hans tegninger, illustrationer og tegneserier. Med udgivelsen følger en CD-rom, der indeholder en TV-udsendelse fra DR om Larsen, PDF med første del af hans uudgivne selvbiografi, samt lydfiler med interviewsDr. Albert Merlings samlede bedrifter. Bind 1 : Strip 1-907.
En spændende og velresearchet biografi, skrevet af en nær ven af Knud V. Larsen. Larsen levede et usædvanligt liv, der stak ud i sin samtid, og biografien formår at formidle den spændende livshistorie, om end kronologien i udgivelsen er en anelse forvirrende. Balancen mellem teksten og de mange eksempler på Larsens tegnekunst fungerer glimrende, og det samme gør værket som helhed.
Et lignende værk, der både er biografi og viser mange eksempler på kunstnerens arbejde, er Den store Rune T. Kidde bog.