Books / nonfiction

Leg : hvordan leg former hjernen, stimulerer fantasien og beriger livet


Description


Med udgangspunkt i klinisk forskning såvel som ny viden inden for neurovidenskab og psykologi, undersøger forfatteren legens kraft i vores dagligdag, og argumenterer for at legen er en grundlæggende drift og den mest betydningsfulde faktor for at opnå succes og lykke i livet.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 8. Mar. 2012

By

By

Grethe Lorentzen

d. 8. Mar. 2012

Letlæst og engageret beretning om legens betydning for børn og i voksenlivet. Bogen henvender sig til alle, der har med børns udvikling at gøre, samt til alle voksne, der vil udforske legens betydning i deres eget liv. Her er også hints til erhvervslivet.

Stuart Brown er læge, psykiater og forsker, som har indsamlet mere end 600 hundrede "legehistorier" fra personer i alle samfundslag, og har studeret dyrs leg. Hans ærinde er her at vise, at leg har stor betydning ikke blot for børns udvikling, men at en legende tilgang til alle livets aspekter også har vital betydning for voksnes velbefindende og hjernens fortsatte udvikling. Det modsatte af leg, hævder Brown, er ikke arbejde, men nedtrykthed, og leg er en indre udviklende tilstand. Det er en veloplagt og letlæst beretning om betydningen af voksnes leg på alle livets områder, som er krydret med mange casestories, pudsige historier og referencer til forskning. Her er også forslag til at finde sit indre legebarn igen. Bogen har en snert af "amerikansk selvhjælpsguide" over sig, men det tilgiver man gerne, fordi emnet er vigtigt og Brown en engageret og overbevisende fortæller. Indbydende layout.

Det skorter på bøger om legens betydning for voksne, men Den rene leg, 2000, som dog primært behandler legens betydning for børns udvikling, kommer også omkring "leg" i erhvervslivet i "drømmesamfundet".

Spændende og letlæst bog om legens betydning for børns og voksnes vitalitet, velbefindende og hjernens fortsatte udvikling.


Fagbladet folkeskolen [online]

d. 25. Apr. 2012

By

By

Peer Jansson

d. 25. Apr. 2012