Books / nonfiction

Legen i tiden - og i fremtiden


Reviews (2)


The libraries' assessment

2007

By

By

Per Drustrup Larsen

2007

Tre sammenhængende bøger om forskellige sider af leg af en anerkendt lege- og fremtidsforsker med adskillige bøger om emnet. Forlaget angiver bøgerne til at være en kraftig revidering af hans Den rene leg (2000), men det er ukorrekt. Indholdet er blot brudt op i 3 bind med temaerne Legeuniverser om bl.a. lege på forskellige alderstrin, Legetyper med klassifikation af lege og Legen i tiden - og i fremtiden om betingelser for/udviklingen af lege gennem tiderne. Der er fortsat tale om meget anvendeligt indhold ikke kun for studerende, men også for pædagoger og forældre, men opdelingen i 3 bøger virker unødvendig, da de refererer til hinanden og hænger helt sammen. Der er ikke tale om en kraftig revidering, idet alle illustrationerne er ens og teksterne kun udvidet i meget begrænset omfang. Kun meget små afsnit og en fælles indledning er tilføjet, mens alle kapitler fra Den rene leg bringes stort set uændrede og flere afsnit gentages endda i de 3 bøger med indholdet opsat mindre overskueligt. Ud over 2 af hans egne værker er også litteraturlisterne genbrug. Der er ingen grund til kassation af Den rene leg, og en genudgivelse af denne samlede udgave havde været meget mere anvendelig, for indholdet er stadig relevant. Se også tidligere udtalelse.


Sygeplejersken

Årg. 107, nr. 17 (2007)

By

By

Tove Sheth

Årg. 107, nr. 17 (2007)