En varm og hyggelig fortælling om den kamp-trætte ork-kriger Viv, der beslutter sig for at lægge sværdet på hylden og åbne en kaffebar - i en by hvor ingen har hørt om kaffe. For unge og voksne læsere der kan lide "cozy fantasy".
I hvad der umiddelbart virker som et velkendt "Dungeons and Dragons"-univers, følger vi orken Viv, der har ernæret sig som kriger, som det er typisk for hendes race. Men da hun beslutter sig for at opgive livet som eventyrer, for at rejse til storbyen Thune og åbne byens første kaffebar, definerer hun en særdeles u-ork-agtig skæbne for sig selv. Sammen med den arbejdsomme nisse Calamity, den kunstneriske succubus Tandri og rottemanden Thimble, som har et enestående talent for at bage kager, opbygger hun et nyt liv, som forhåbentligt ikke kan trues af noget fra hendes forrige.
En fantastisk fortælling som både er hjertevarm og dragende og som viser en anden side af D&D-universet, som det er meget svært ikke have lyst til at fortabe sig i. "Legender og Latte" har i store træk defineret en ny undergenre inden for fantasy, og modtog i 2022 og 2023 adskillige litterære priser.
For læsere der kan lide hyggelig fantasy som i BrideUnder den hviskende dør og den varme stemning i Under den hviskende dørFor læsere der kan lide hyggelig fantasy som i Bride og den varme stemning i .