Books / fiction for children / roman

Leif og vikingerne


Description


Leif lever i vikingetiden. En dag opdager han, at hans kammerater er blevet fanget af fremmede vikinger og trukket ombord på et skib. Mon drengene bliver reddet?

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 2. June 2010

By

By

Kirsten Thorning Thagaard

d. 2. June 2010

Den selvstændige fortsættelse af Leif og Tora, 2010 henvender sig til gode læsere i 1.-2. klasse (ca. 8 år), evt. også ældre børn, der er interesseret i historie. Bogen kan bruges til fritidslæsning og læsetræning samt indgå i et emne om vikingetiden.

Efter en kort præsentation af tiden og livet i en vikingelandsby fortælles historien om, hvordan Leif opdager, at hans kammerater bliver fanget af fremmede vikinger, der kommer sejlende. Leif hidkalder landsbyens folk, men de kan intet gøre. Heldigvis viser det sig, at det fremmede skib er blevet jaget af kongens folk, som befrier de tilfangetagne drenge. Samtidig med at bogen fortæller en spændende historie, får læseren et godt indblik i vikingetiden på en ikke for pædagogisk og belærende måde. Teksten er sat i små afsnit med korte linjer. Bogen er gennemillustreret med tegninger i gule, grønne og brunlige farver, der passer godt til vikingehistorien. Tegningerne tilføjer en ny dimension til historien og giver læseren historisk viden om tiden.

Bogen ligner layoutmæssigt den første bog i serien. Der findes flere letlæsningsbøger, som foregår i vikingetiden, fx Kirsten Ahlburgs bøger om vikingepigen Tora (2008).

Den selvstændige fortsættelse af Leif og Tora er spændende og giver et godt billede af livet i en vikingelandsby. Bogen er et godt bud til de historieinteresserede børn, der er kommet godt i gang med at læse.