Læseteknisk er bogen med en lix på 7,6 beregnet til børn i 1.-2. klasse, men indholdsmæssigt er der fokus på større drenges mobilmani. Bogen er glimrende at læse for de 7-9-årige og god at diskutere med en voksen i skolen eller i fritiden.
I frikvartererne foregår kommunikationen i Leifs klasse i ekstrem grad via mobiltelefon. Luften i 4. bog i den nye Leifserie er som beskrevet tyk af sms'er. Leif holdes udenfor. Julius bestemmer på alles vegne. Kun han må svare Leif, og tonen imellem dem er skrækkelig. Leif sms'er så pludselig til alle og påstår, at han på mobilen har et billede af lærer Lise på lokum. Straks gløder alle mobiler, og de presser i barske toner Leif til vise billedet. I idrætstimen tager Leif og Julius hemmeligt mobilfotos af hinanden i bar figur. Billeder beregnet til at ydmyge hinanden. Julius er slet ikke vant at få drillerier sat i udsigt, så Leif tager têten. De aftaler at slette nøgenbillederne, og Leif får samtidig afdramatiseret lærerbilledet. Han har dog ikke fjernet alle fotos af Julius, de kan bruges en anden gang. Claus Bigums tegneserieagtige illustrationer, der er domineret af mobiltelefoner understøtter fint den letlæste tekst, og ansigtsudtryk afslører eminent både hoved- og bipersoners følelser.
At være uden for gruppen/fællesskabet er et velkendt problem. Også i Leifbøger. At være uden for "mobil-fællesskabet" er derimod nyt.
Overdrivelse fremmer forståelsen. H.Chr. Hansen viser her et skræmmebillede af mobiltelefonen som et effektivt mobbeværktøj i klassen.