Hvorfor vælger en jødisk familie at flytte ind i det tidligere nazistiske hovedkvarter i Trondheim efter 2. verdenskrig? Forfatterens undersøgelse af svigerfamiliens og Rinnan-bandens historie er fortalt i en fragmenteret roman, der vil tiltale læsere med interesse for historie og med mod på en usædvanlig litterær form.
En snublesten til minde om konens oldefar "Hirsch Komissar, født 1887, anholdt 12.01.42, dræbt 7.10.42", sætter fortællingen i gang. Hirsch driver en kjolebutik i Trondheim, men bliver sendt i arbejdslejr og henrettet. Henry Oliver Rinnan vokser op i en fattig skomagerfamilie. Hans selvværd er lavt, men det styrkes kraftigt med Gestapos hjælp. Henry bliver stikker og opbygger Rinnan-banden, der i villaen Bandeklosteret har en torturkælder. Hirsch' søn og svigerdatter flytter ind i Bandeklosteret efter krigen. Fortællingen er opbygget som et leksikon, hvor der for hvert bogstav fra A til Å angives ord og begreber og længere fortællinger.
Den særlige opbygning fungerer godt, og romanen opleves som en samlet fortælling på trods af de mange brud og spring i tid og handling. Synsvinken skifter, så læseren kommer tæt på personer og miljøer. Forfatteren associerer frit, og det giver plads til refleksion for både forfatter og læser.
Formen er unik, men der findes en biografi om Henry RinnanDen yderste grænse fra 1973. Den yderste grænse er også en norsk roman om nazismenFormen er unik, men der findes en biografi om Henry Rinnan fra 1973. er også en norsk roman om nazismen.