John Lempriére (1765-1824) skrev et berømt leksikon over den klassiske mytologi. Den unge (årg. 1963) debutant har i dette brag af en roman sat Lempriére og hans bog i centrum for en rækkebegivenheder op til den franske revolution. Et makabert, mytologisk drab på faderen sætter ham på sporet af en historie om oprindelsen af det ostasiatiske kompagni med forbindelser til massakren påhuegenotterne i La Rochelle, mystiske søveje til Asien og meget andet. Akkompagneret af den ulmende arbejdsuro i London løftes sløret gradvis for hovedpersonen og læseren til en fantastisk intrige,der holdes sammen i et mesterligt sprog. Bogen er krævende af sin læser: Kendskab til både den klassiske mytologi og 1600-1700-tallets europæiske historie vil ikke hæmme udbyttet, men er ikke enafgørende forudsætning for en stor læseoplevelse i kategori med Høegs Forestillinger om det 20. århundrede og Ecos Rosens navn.