Books / nonfiction / biografier

Lenin


Description


Om den sovjetiske leder Vladimir Iljitj Lenin (1870-1924), hvis parti blev sat i spidsen for Ruslands fremtid ved Oktoberrevolutionen i 1917. Biografien sætter Lenin ind i en sammenhæng med udviklingen i såvel det russiske samfund, som i den internationale socialistiske bevægelse.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 29. June 2012

By

By

Søren Brunbech

d. 29. June 2012

For historisk og politisk interesserede læsere, dog nok mest dem, der deler forfatterens sympatiske indstilling til Lenin.

Den amerikanske historiker Lars T. Lih, der har et omfattende forfatterskab bag sig om russiske forhold, vil i sit biografiske essay skitsere hovedtrækkene i Lenins livslange, heroiske slagplan. Vi følger Lenin fra hans politiske vækkelse, da storebroderen blev hængt for sin medvirken i et attentatforsøg mod zaren, og ser hvordan han tidligt udarbejder en marxistisk funderet vision om, hvordan fortroppen af den russiske arbejderklasse, ved at tilegne sig den videnskabelige socialismes ideer, kan stå i spidsen for en målrettet klassekamp der vil føre til en sejrrig verdensomspændende kommunistisk revolution. I skildringen af Lenins karriere frem til hans død i 1924, vil Lih påvise, hvordan Lenins politiske virke gennem de omskiftelige vilkår kan tolkes ud fra hans følelsesmæssige binding til denne, ifølge forfatteren, storslåede vision om et inspirerende klasselederskab. Mange noter, forslag til videre engelsksproget læsning og en del sort/hvide illustrationer.

Historikeren Niels Erik Rosenfeldts Lenin : en revolutionær fundamentalist, 2008, er nok det bedste bud, hvis man ønsker en objektiv beskrivelse af Lenins verdenspolitiske rolle.

Der er ikke mange biografiske fremstillinger af Lenin på dansk. Med denne får man en relativ ukritisk gennemgang af hans liv og virke, set gennem socialistiske briller.


Socialistisk information

Nr. 242 (2012)

By

By

Svend Vestergaard Jensen

Nr. 242 (2012)