Et nyt bind i serien Let ps. Leos største ønske er at få en hund, hans mor synes ikke det er verdens bedste ide. Men Leo kigger på alle de hunde han møder på sin vej, og en dag ser han en hund, der står uden for bageren. Den låner han lige lidt, men det er nok ikke så smart, for måske er der nogen der savner den? Historien er skrevet med kort sætningsopbygning. Sproget er ligefremt, let tilgængeligt og der er ingen sammensatte ord. Susanna Hartmanns mange dejlige farvetegninger lægger sig tæt op ad teksten og forstærker den. Opgaveark til fri kopiering medfølger. Bogen kan læses fra 7-8 år, og kan anvendes på børnebiblioteket til den allerførste selvlæsning.