Den lille kamæleon Leon tror, han kan efterligne alle dyr, men selvom han skifter både farve og mønster, vil han aldrig ligne andet end en kamæleon. Men når man forsøger at ligne en tiger, kan man godt blive lige så modig som en tiger, måske? Billedbog til højtlæsning for børn i alderen 3-6 år om gå-på-mod og selvtillid.
To billedbøger om den lille kamæleon Leon, der har masser af mod og hjerte på rette sted. Han tror, at hans styrke er at kunne tilpasse sig omgivelserne i både form og farve, men i virkeligheden er hans styrker hans gå-på-mod, velvilje og selvtillid. Det finder Leon heldigvis også ud af i "Leon - ingen er pletfri". For han giver ikke op, da kaninerne ikke vil være hans ven, og de finder heldigvis også ud af, at Leon er god nok, selvom han ikke er en kanin. I "Leon - den kække kamæleon" kan en lille fyr som Leon godt være dagens helt. Især når ræven er på spil i hønsehuset, hvor Leon ved en fejl kom til at lukke ham ind. Heldigvis er Leon ikke bange for at redde hønen tilbage, og det viser sig også at ræven ikke er så slem. Bøgernes to forfattere er ikke tidligere oversat til dansk, mens illustrator findes i flere titler på dansk bl.a. Dragen Krudtugle og prinsesse Slikmunds hemmelige skat.
Farverig fortælling i både billedside og tekst om den sjove og søde lille fyr Leon, der kan lære både små og store læsere lidt undervejs om mod og mandshjerte og plads til forskellighed.
Af andre billedbøger om mod og forskellighed findes bl.a. Marius den modigeFrø og Tudse og Frø og TudseAf andre billedbøger om mod og forskellighed findes bl.a. Marius den modige og .