Books / fiction for children / roman

Leonardo og de sammensvorne fra Firenze


Description


I 1462 bor drengen Leonardo i landsbyen Vinci. Den opfindsomme dreng og hans ven Carlo bliver bortført og taget til fange af nogle banditter. Da de undslipper og kommer til Firenze, venter et komplot, der sætter dem i livsfare.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 22. Nov. 2012

By

By

Inger Søndergaard

d. 22. Nov. 2012

En selvstændig fortsættelse af en børnekrimiserie, hvor selveste Leonardo da Vinci som 11-årig har hovedrollen. Ligesom seriens første bind Leonardo og Villa Medicis hemmelighed, 2011 egner den sig til fritidslæsning for børn alderen 10-12 år.

Handlingen udspiller sig i år 1462 i Italien, hvor den opfindsomme og nysgerrige Leonardo da Vinci og hans ven Carlo bliver taget til fange af røvere. I et mørkt fangehul møder de en rig dreng Luca fra Firenze. Leonardos evner hjælper dem til at flygte fra fangehullet, og hjælper Luca tilbage til Firenze til hans rige far. I Firenze opklarer Leonardo gennem et maleri i en kirke, hvorfor røverne er ude efter Luca og hans familie. Bogen har alle elementerne fra en traditionel børnekrimi, der i et let sprog og handling er rettet mod nutidens børn. Man får et lille historisk indblik i 1400-tallets Italien. Der er kun få facts om Leonardo da Vincis opvækst, men forfatteren har sat sig for at forestille sig, hvordan Leonardo da Vinci allerede som barn havde mange evner og interesser som maler og opfinder.

Om livet i den italienske renæssance findes kun en enkelt skønlitterær børnebog Mordet i domkirken, 2007. I faglitteraturen findes fx: Leonardo da Vinci, 2009 med flere faktuelle oplysninger.

En spændende børnekrimi i en historisk ramme, som virker let og underholdende for de eventyrlystne drenge i alderen 10-12. Den vil kunne fungere både til fritidslæsning og som et stemningsskabende supplement i undervisningen.



Information and editions