En lille fortælling udgivet på eget forlag og som tager udgangspunkt i livet i en missionsk familie. Den foregår i 1980'erne hos Inga og Finn, der har 3 børn. Jørgen er godt missionsk gift, Stig bor hjemme og Lene bryder ud af bibelkredsen til fordel for en mere "langhåret" frikirke. Det er Ingas tanker om stort og småt i sit hjemmegående liv og i missionshuset, hendes beundring af og kærlighed til sin juristmand, hendes bekymring for Lene, der forelsker sig i en fremmedartet, koreansk mand. Hendes skyldfølelse over den lille racist i maven der ikke er forenelig med det grundlæggende i troen, og så en meget underlig slutning, der ikke skal røbes her. Det sympatiske og ærlige indhold vil uden tvivl umiddelbart vække genkendelse hos læsere, der lever et aktivt liv i missionen. Men for andre uden troens gave er der tale om en stillestående beskrivelse af ægteskab og familie, hvis man ikke lige tænder på dén ekstra dimension. Der er i det hele taget på den sproglige og form- og indholdsmæssige side et par lange arbejdsskridt frem mod en roman, der kan ryste det stive af sig og måske ønsker at sigte bredere.