"Summer in the Trenches er en kæk energiudladning, af den slags, som det kommende Libertines-album gerne må svømme over af, men så er det også ved at være det med de rigtigt mindeværdige stunder. Resten af den 35 minutter korte plade byder da på medrivende momenter, men der er bare ikke rigtigt noget, der sætter sig fast. Værst er det i den skingert skrålende March of the Idle eller Beginning To See, der leveres i halvt tempo i forhold til de omkringliggende numre og ærligt talt er noget af det mest ligegyldige,Barât har udsendt".