Strikkebog til den let rutinerede strikker. Bogen er i A4 størrelse med limryg.
Her er tale om dogme-strik! Max. 100 gr. garn, mindst 1000 huller, alle teknikker tilladt. Der er 3 dygtige strikkere, der skaber opskrifterne. Der er sjaler, stolaer, vaser, ponchoer og trøjer osv. Der er mange opskrifter, og mange tekniske vejledninger. Det er bestemt muligt at bruge et at de fine mønstre i sin egen opskrift, hvis det er det, man lyster. Alt er gennemillustreret med store farvefotos.
Vi har jo rigtig mange strikkebøger, og de, der kommer tættest på, er dem, der handler om sjaler og ponchoer. Dog er ingen af disse fuldt koncentreret om at strikke i hulmønster.
En spændende strikkebog, der meget fint viser strikningens mange muligheder. Og så er det dejligt, at der konsekvent kun bruges 100 gr. garn! Det gør fornøjelsen ved at strikke noget billigere.