Books / nonfiction

Lev for det halve - og få familieliv, forbrug og arbejde i balance


Description


Med sin egen familie som eksempel formidler forfatteren budskabet om at bekæmpe stress og søge et liv i balance. Vi følger familien i et år, hvor de rydder op i alt unødvendigt for at kunne spare og dermed arbejde mindre. Med råd og sparetips.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 2. Apr. 2019

By

By

Carsten Güllich-Nørby

d. 2. Apr. 2019

Hvis du går og drømmer om et mere bæredygtigt og mindre stressfyldt liv er her inspiration, når forfatteren fortæller, hvordan hun og familien træder af det moderne livs trædemølle, skærer forbruget ned, og lever for det halve!.

"Hvad sker der med mig? Mit hjerte hamrer meget hårdt, også om natten." Langsomt erkender forfatteren, at både hun og ægtefællen er ramt af stress. Hun bliver sygemeldt efter at hun bl.a. en dag i bilen er i tvivl om, hvilken side af vejen hun skal køre i. Noget drastisk må gøres, og hendes ide er på et år at rydde op i sit og familiens liv. Det kræver fx at materielle goder sælges og pengene investeres i aktier. Alt sammen for at møde et mål om at skære forbruget ned til det halve for til gengæld at kunne arbejde halvt så meget. Bogen følger året fra januar til december med refleksioner, råd og sparetips. En overskrift i maj er fx "Kunsten at være gode for hinanden". Her fortæller forfatteren om parforholdets udfordringer. Helt praktiske sparetips er fx at klippe børnene selv, at købe mad på nettet en gang om ugen og bebo færre kvadratmeter. Nanna Hyldgaard Hansen er journalist og har senest været kommunikationschef i en grøn NGO.

Med sit eget liv som eksempel formår forfatteren entusiastisk og letforståeligt at formidle et budskab om at skære ned på forbruget og arbejdstiden, bekæmpe stress og søge et liv i bedre balance.

En anden bog er fx Bæredygtig livsstil som også har praktiske sparetips.