Fremragende finurlig fortælling i den litterære kvalitetsaftapning, man næsten forventer fra Svend Åge Madsen. Jeg synes han også denne gang formår at forene en fængslende historie, der maner til eftertanke med en sprogbehandling, hvor man glædes over alt hvad blot en enkelt sætning eller to kan rumme, fx om en af personerne. "Han var den lykkeligste af alle. Derfor var hans fald det største". Romanen starter med et mysterium, hvor en mand afslutter nadveren i en jysk landsbykirke ved at falde død om. Tilsyneladende forgiftet af en oblat, er det mord, selvmord? Eller er det en højere retfærdighed som har grebet ind mod en ret usympatisk mand, der i landsbyen har mere travlt med andres skyld og levemåde end at leve sit eget eneste liv. Og netop almenmenneskelige spørgsmål om forskellige levemåder, ikke mindst seksuelt, om at føle skyld, ønsket om ansvar og retfærdighed, motiv, forbrydelse, straf og død behandles i romanen, der tidsmæssigt strækker fra urtid til nutid, og fra Århus' gyder til Venedigs kanaler. Som altid skriver SÅM så man ved genlæsninger kan skrælle yderligt af, og så krydrer han med grotesk humoristiske småepisoder, der kalder på latteren. SÅM har sin faste læserskare, og flere fortjener oplevelsen af at læse SÅM.