Books / nonfiction for children

Lhasa


Description


Om Lhasas historie, klostre og paladser, om Buddha og den tibetanske buddismes historie og egenart, dens kunst og hellige skrifter, fester og højtider. Med årstalsliste med historiske begivenheder, afsnitsvis ordbogsliste og små o'gaveafsnit.

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 7. Aug. 2002

By

By

Knud Stadelund (skole)

d. 7. Aug. 2002

I serien om hellige byer fortæller bogen om Lhasa, Tibets hovedstad og en af buddhismens hellige byer. Den indeholder 14 opslag med emner som f. eks. Tibets historie, Livet i Lhasa, Buddhas liv og lære, klostre og helligdomme, Dalai Lama, kunst og arkitektur, hellige skrifter samt fester og højtider. Bagest i bogen er der vigtige årstal, litteraturliste og register. I tilknytning til teksten er der mange steder ordforklaringer og forslag til opgaver. Det er en saglig og informativ bog, der giver et godt indtryk af Lhasas betydning som symbol for det tibetanske folk. Den to-spaltede tekst, der kan selvlæses fra 5.-6. kl., ledsages af et varieret udvalg af farvelagte illustrationer og kort. Skolebibliotekerne har titler om tibetansk buddhisme, bl.a. Buddhismens højtider, 1999, og Buddhismen, 1996, men den foreliggende kan sagtens supplere de allerede eksisterende. Den kan primært anvendes til opgaveskrivning fra 7.-10. kl. Forsiden viser det imponerende Potalapalads.


The libraries' assessment

d. 7. Aug. 2002

By

By

Britta Liboriussen

d. 7. Aug. 2002

Udgivelse i serien Hellige byer. I 14 korte kapitler med hver deres overskrift fortæller forfatteren om Tibets fascinerende hovedstad. Der er kapitler om livet i Lhasa, om Tibets historie, om Buddha og den tibetanske buddhisme, om munke og klostre, om Dalai Lama, om hellige skrifter og om fester og højtider. Bag i bogen en nyttig årstalsliste, en udmærket litteraturliste og register. Det hele er illustreret med store, flotte illustrationer i farver. Bogen er kun på 44 sider, men det lykkes forfatteren at give en rigtig god præsentation af den fremmedartede tibetanske kultur, der er stærkt truet efter den mangeårige kinesiske besættelse. Det er en særdeles spændende og inspirerende bog, der giver læseren stor lyst til at vide mere om Tibet. Bogen er for børn og unge fra ca. 12 år, der her får en virkelig interessant introduktion til en by og en kultur, der ikke er særlig kendt i vesten. Der er ikke ret meget om Tibet for aldersgruppen. Nævnes kan Tibet - mit usynlige fædreland af Losang Ngawang, 1991. Den er efterhånden nogle år gammel og virker lidt kedelig og lærebogsagtig i dag, hvor fagbøgerne har fået en helt anden farvestrålende fremtrædelsesform. En rigtig god bog om et emne, der ikke er ret meget om i børneafdelingerne.


Folkeskolen

Årg. 120, nr. 1/2 (2003)

By

By

Knud Helge Lysholm Larsen

Årg. 120, nr. 1/2 (2003)



Information and editions