Første titel i en ny serie fra forlaget i det fra Europabiblioteket velkendte udstyr. Indledningsvis om landets beliggenhed, størrelse og befolkning, men i øvrigt nærmest inddelt i tematiskekapitler: Ørkenen; Olie, dollars og udvikling; Kadaffis revolution; De forhadte italienere; Den grønne revolution; Libyens naboer; Oasen; Fattigdommen banker på. Der gøres naturligt en del ud afoliens betydning for landets udvikling og af Kadaffis person og revolutionære politik, som i økonomisk henseende udelukkende er baseret på olien. Trods bogens relativt beskedne omfang giver den enbred- og på niveauet meget dækkende viden om landet. Nauntofte er specialist med stor viden om Libyen, og hele fremstillingen er præget heraf - udogmatisk men langtfra ukritisk. Bogen er gennemill.med s/h fotos, tegninger og kort, har en god og detaljeret indh.fort., som næsten overflødiggør stikordsreg. Bagest faktaafsnit. Af sammenlignelige udgivelser findes: Poulsen, Jens Aage: Gadaffi,1986, som jeg dogikke har haft til disposition, og Borglid, Lars-Ola: Libyen - ørken men ikke kun sand, 1979, der nærmest er et billedværk med en langt mindre informativ tekst. Nærværende kanlæses fra ca. 12 år. Også for voksenafdelingen.