En flot, men lidt fortænkt og smal kærlighedsfilm af Ettore Scola. Filmen er en af hans mere kendte fra 1980'erne, men hører ikke til blandt hans bedste.
Kaptajn Giorgio Bacchetti vender i 1862 hjem fra krigen og indleder et lidenskabeligt forhold til den smukke og ukomplicerede Clara. Imidlertid bliver han snart forflyttet og stifter her bekendtskab med den unge kvinde, Fosca, der nærmest er Claras diametrale modsætning. Fosca er grim, hudløst følsom, neurotisk og depressiv. Fosca bliver hovedløst forelsket i Giorgio, mens han umiddelbart frastødes af hende. Alligevel kommer Fosca til at få en skæbnesvanger indflydelse på den unge kaptajns liv. Et lidt vidtløftigt og sælsomt drama, der kredser om temaer som kærlighedens vilkår og inderste væsen. Trods stærkt skuespil langt hen ad vejen, så er filmens problem, at Fosca-skikkelsen ikke helt overbeviser, ligesom man af samme grund har svært ved helt at følge og forstå Giorgios handlemønstre. Bortset fra det er filmen veldrejet og byder på en fin periodeskildring.
Filmen bygger på en roman af Iginio Ugo Tarchetti og har også dannet forlæg for Stephen Sondheim musicalen Passion. Scola har lavet et andet historisk drama, nemlig det vellykkede Den nye verden. Outsiderproblematikken berøres også i Scolas En ganske særlig dag.
Et sympatisk, gennemgående velspillet og udstyrsmæssigt flot film om et særpræget kærlighedsforhold. Trods mange kvaliteter er den dog mere interessant end egentlig helt vellykket.