Lidt til de socialt udstødte og bortgemte trøstesløse

Bogen henvender sig til unge fra ca. 15 år og til yngre voksne.

Vi er i København i 2001. Jeg-fortælleren Tea går i 3.g., siger aldrig noget i gymnasiet, spiser sin frokost på toiletterne og prøver at være så ubemærket som muligt. Samtidig drømmer hun om at få venner, og savner den veninde, der pludselig forsvandt. Tea er meget ensom og føler sig ofte nervøs. Hun slapper kun af, når hun ser Twin Peaks på sit værelse eller en film i biografen, hvor hun kan forsvinde ind i en anden verden. Hun er rørende og vedkommende i sin ensomhed og har samtidig nogle meget rammende betragtninger om menneskene omkring sig. Slutningen lader et forsigtigt håb stå tilbage. Romanen er velskrevet, fx s. 83, hvor Tea er til lægen: "Hun får mig til at tro, at hele hendes dag er sådan en slags bilrude, hvor jeg er et dødt insekt, som hun ikke kan få af, lige meget hvor meget hun kører med vinduesviskerne". Denne overbevisende debut er skrevet af Nadia Regitze Parbo, som er uddannet inden for filmvidenskab og arbejder som freelancejournalist og filmkritiker. Hende kommer vi forhåbentlig til at høre mere fra.

Kan sammenlignes med Ann Lie af Dorthe Nors, der også handler om en ensom gymnasie-pige.

Et vedkommende og psykologisk meget troværdigt portræt af en ung pige, der har svært ved at begå sig socialt.

Read the full assessment