Books / fiction for children / roman

Lige i nettet


Description


Fodboldklubben City er nedrykningstruet. Med computerens hjælp skaber en 11-årig fan, Stanley, angrebsspilleren Lazlo og transformerer ham over i sin egen krop. City reddes, men da Stanley igen vil være 11 år opstår nye problemer.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 30. Sep. 1998

By

By

Erik Boas Pedersen (skole)

d. 30. Sep. 1998

"Hvad blev der egentlig af Lazlo ?" Med en uskyldig notits i søndagsavisen sættes bogens handling i gang, og et drama, der involverer engelsk topfodbold og overførsel af personer gennem computere med indlagt cyber-telekinese, rulles op. Historien fortælles af den 11-årige Stanley, moderen computernørd, faderen fodboldfreak. Stanley er til begge dele, og for at redde sin klub fra nedrykning i Premier League forandrer han sig, via et avanceret program moderen er ved at udvikle, til den fuldendte angriber, Lazlo. Han redder holdet og æren, men oplever bagsiden af fodboldhysteriet, penge- og magtspillet i klubbens kulisser, jalousien blandt spillerne, negationen af glitterfacaden. Historien er udmærket fortalt, udviklingsforløbet logisk opbygget, men der redegøres ikke tilfredsstillende for den grundlæggende usandsynlighed, og i al dramatikken bagatelliseres den virkelighed, der ligger bag historien om den forsvundne dreng. Balancen mellem fri fantasi og virkelighed svinger omkring postulat, og væsentlige konflikter, som forældrenes forhold, og et tilløb til erotik mellem lærer og elev, idylliseres. Læsere i 5.-8. kl., der sværger til forboldhistorier, vil nok sluge telekinesehistorien, men basalt virker historien ikke overbevisende, omend velskrevet.


The libraries' assessment

d. 30. Sep. 1998

By

By

Ulla Møller

d. 30. Sep. 1998

12-14-årige drenge, der interesserer sig for computere og fodbold - mest det sidste, bliver godt underholdt af denne bog. Bogens idé ligner den, der kendes fra filmen "Big", hvor en splejset dreng forvandles til en granvoksen mand. Stanley lever og ånder for fodboldklubben City, så da den trues af nedrykning, vil han gøre alt for at redde den. Hans mor er computerekspert og arbejder med påvirkning af computeren ved tankens kraft. Den ide griber Stanley. Han skaber en super angrebsspiller Lazlo v.hj.a. et computerspil og transformerer ham over i sin egen krop. Lazlo redder City, men da Stanley igen vil være en 11-årig skoledreng opstår nye problemer. Målgruppen er, p.gr.a. bogens længde, et par år ældre end hovedpersonen, men da han fortrinsvis er en voksen fodboldspiller, betyder det ikke noget. Bogen er engelsk, og det er engelske turneringer og klubber, der fortælles om, men mon ikke de fleste danske fodboldentusiaster kender dem. En stor del af indholdet er næsten reportageagtige beskrivelser af fodboldkampe. Men bogen skildrer også en stjernespillers vilkår, jalousi og magtkampe i klubben og på holdet. Der bliver dog også plads til Stanleys hverdag med skilmisseforældre, skolegang og venner.



Information and editions