4. - men desværre ikke sidste - bind i serien 666. Handlingen er stort set reduceret til en række krigstableauer uden udvikling eller selvstændig karakter. Selv om tegneren har arbejdet på livet løs - billederne er bare så myldrende - så har han på anden vis tabt interessen for figurerne: Helten er sjusket tegnet og de underskønne, svulmende, dæmoniske kvinder, som dog tilførte de tidligere bind en slags kvalitet med hensyn til p-værdien, er nu blevet løse både i kødet og i stregen. Alt dette demonstrerer, at ophobninger af vold, liderlighed og splatter samt andet godt kun fører til ufølsomhed, ligegyldighed og gabende kedsommelighed. Dette bind af tegneserien slutter med et gigantisk slag, hvor de jordiske kræfter retter et dræbende slag mod dæmonien. Målgruppen er fortsat pubertetsdrenge i alle aldre.