En samling af Windings kendte lille Bamse-historier, til de mindste fra 2-3 år og deres forældre. Bogen med dvd og et godt omslag vil nok sælge sig selv.
Her kommer Windings fire kendte og afholdte bøger om lille Bamse i en samlet udgave. De fire historier udkom første gang i 1995 og 1996 i enkelte billedbøger. De fire historier er Pyh! siger den lille Bamse, hvor bamserne har travlt med at slæbe rundt på møblerne. I Bøvs! siger den lille Bamse leder de store bamser efter nøglen, mens lille Bamse bruger tiden på at spise. I Ih! siger den lille Bamse går bamserne hjem efter en lang dag på stranden, og i Se! siger den lille Bamse har lille Bamse stønnet og prustet, hevet og slidt - og endelig fundet sit æble! Tekst og illustrationer er de samme som i de tidligere udgaver. Men charmen og gløden i teksten og billederne holder stadig. I bogen er der indlagt en dvd med tre små film om lille Bamse. Og det er en nydelse at se disse film. Tegningerne er de samme som i bogen, men her er de animerede, og det er Thomas Winding, der fortæller historierne Alt foregår i et stille og roligt tempo og filmene er til en god lille hyggestund for hele familien.
Der findes rigtig mange forskellige gode oplæsningsbilledbøger, men denne vil fint finde sin egen plads i krybben, hvis den nogensinde vil være hjemme!.
En god samling af fire lille Bamse historier og et plus med den indlagte dvd med de tre animerede Bamse film.