Books / fiction for children

Lille Bregnes første vinter


Description


Billedbog. Kaninungerne Bregne og Kogle leger gemmeleg i skoven, netop som den første sne falder. For Bregne og Kogle er det en stor oplevelse, fordi de aldrig før har leget i sne.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 26. June 2000

By

By

Lis Eriksen

d. 26. June 2000

Forfatteren, som vi bl.a. kender fra bøgerne om ællingen Lise og fra bøgerne om hunden Skipper, har her skrevet og illustreret en god billedbog for børn fra 2-3-årsalderen om kaninungen Bregnes første møde med vinter og sne. Illustrationerne er udført med oliemaling, hvor brugen af farvekridt understreger handlingens nærhed, og det giver en eminent virkning, da sneen begynder at dale ned. Det er billeder, der både, når de strækker sig over dobbeltopslaget og, når de er mindre, giver udfordring for målgruppens øjne og oplevelse af bogen. Teksten er enkel og anvendelsen af en del direkte tale forhøjer lytterens oplevelse af, at være med i handlingen – i Bregnes og Kogles gemmeleg i skoven, netop da sneen kommer, og bagefter en oplevelse af, at være med i deres herlige leg i sneen. Der er således rig identifikationsmulighed med Bregne og Kogle. Sammen med Stella - snedronningen, der udkom for nylig, er vi godt rustet i formidlingen med et par nye sne-bøger til de børn, der endnu ikke har oplevet "suset" af den allerførste sne og alle dens lyksaligheder. Forsidebilledet viser Bregne og Kogle trygge i deres mors favn, mens bagsideteksten kort anslår bogens tema.


The libraries' assessment

d. 26. June 2000

By

By

Steen Agger (skole)

d. 26. June 2000

Forfatteren og tegneren til denne bog kendes i forvejen fra bl.a. billedbøgerne om den gule ælling, Lise. Lille Bregne er en sorgløs kaninunge, der sammen med sin bror, Kogle, er ude at lege, mens mor kanin skifter halm i hulen inden vinterens komme. De leger gemmeleg, men kan ikke skjule sig hos de andre dyr, der også har travlt med vinterforberedelsen. Da den første sne kommer bliver de først lidt bange og gemmer sig, men siden tumler de i sneen, indtil mor kanin kalder dem ind i den varme hule. En glad lille fortælling uden de store falbelader. Jane Simmons illustrationer er ganske charmerende. I en douce maleteknik lykkes det hende på forunderlig vis at give de orange kaniner med prikøjne liv og charme. Teksten er er ret kortfattet og sat med store typer. Bogen er primært til oplæsning for børn i førskolealderen. Selvlæsning fra sidst i 2. klasse.



Information and editions