Books / fiction for children

Lille Drage


Description


Billedbog. Lille Drage skal være alene hjemme, men da krokodillen lokker ham til ikke at gøre, hvad mor har sagt, er det lige ved at gå galt.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 27. Jan. 2009

By

By

Elisabeth Bennetsen

d. 27. Jan. 2009

Billedbog til skræk og advarsel for børn, som skal lære dels at kunne være lidt alene hjemme, og dels skal høre efter, hvad deres mor siger. Den kan læses op for børn helt ned til 3 års alderen.

Lille Drages mor skal besøge den syge bedstemor, og lille Drage skal så være alene hjemme en hel dag og en hel nat. Han lover sin mor at blive det samme sted for at vente på hende. Men det går naturligvis galt. Først keder han sig lidt, mens han venter, og han afviser pænt vennernes fristelser, men da den grumme, grimme krokodille lokker ham væk under påskud af at finde hans mor, tager han med og er lige ved at blive aftensmaden hjemme i krokodillebo. Sådan lærer han alligevel at høre efter, hvad hans mor siger. Historien er enkelt fortalt med mange gentagelser og hyggelige billeder, som følger teksten tæt. Farvelægningen er blød og varm, og teknikken ligner en blanding af akvarel og collage. Den tyske forfatter har i 93/17 udgivet Men hvorfor, og illustrator kendes fra Koko tæller krokodiller (99/09).

Til et tema om emnet alene hjemme er der udover Grimms Ulven og de syv gedekid også Uglebørnene af Martin Waddell fra 93/11.

Havde lille Drage nu været en dreng og krokodillen en børnelokker, så var det ikke en historie for sarte sjæle, men i en mere eventyrlig verden, glider den ned uden mareridt. En hurtigt læst og fordøjet bog, som man godt kan læse på sengekanten, og som målgruppen også hurtigt kan "læse" selv på grund af illustrationerne.



Information and editions