Sangbog med fem sange, der knytter sig til Birde Poulsens klassiske og populære billedbøger om Lille Krokodille. Med noder, becifringer og QR-koder. Fra 2-5 år.
Syng med Lille Krokodille og vennerne i denne lille sangbog, der indeholder tekst, noder og becifringer til fem sange, der alle knytter sig til Birde Poulsens Lille Krokodille-univers, hvor der tidligere er udkommet 12 billedbøger. Bogen er rigt illustreret af Birde Poulsen i samme streg som Lille Krokodille-bøgerne, og tekst og musik er skrevet af Helena Ljunggren, der er musiker og sanger. To af sangene er beriget med en QR-kode, der linker til en video, hvor man kan se og høre sangen med tilhørende fagter.
En fin sangbog, der udvider Lille Krokodille-universet med fem nye og meget iørefaldende sange. Det kræver en musikkyndig voksen at bringe bogen i spil, da man skal kunne læse noder, og bogen fungerer umiddelbart bedst ved de to sange, hvor der er tilknyttet en video med fagter, og hvor sangen bliver sunget.
Af andre sangbøger, der er tilknyttet fx andre billedbøger og kendte universer er Tulle og Skralles egen sangbogHr. Skæg og rejsen til ordklodenSkæg med ord og Hr. Skæg og rejsen til ordkloden. Skæg med ord med flereAf andre sangbøger, der er tilknyttet fx andre billedbøger og kendte universer er Tulle og Skralles egen sangbog og Hr. Skæg og rejsen til ordkloden. Skæg med ord med flere.