Tidligere minister Bertel Haarder fortsætter her sin række af samfundsdebatterende bøger (senest Grænser for politik fra 1990 og Slip friheden løs fra 1991). Hanforklarer danskernes valneholdning til at engagere sig i omverdenen med den blanding af mindreværkskomplekser og selvovervurdering, som gennem de seneste 200 års nederlag er blevet en del af den danske selvforståelse. Hankommer også rundt om det meste af den indenrigspolitiske dagsorden, hvor han udbygger sine synspunkter om at begrænse politikerstyret og lade institutionstilskud erstatte af persontilskud, deradministreres af den enkelte. I et ideologisk efterskrift advarer han om de vanskeligheder, de liberale står over for, nu da man ikke mere kan profitere af socialisternes indlysende idioti. Det eren engageret og velskrevet bog, hvor man mærker Haarders rod i højskolebevægelsen, når han i sin mundrette stil og på en lidt skolemesteragtig facon hudfletter danskerne. Haarder kommer vidtomkring, men bogen virkeralligevel mere velstruktureret end end flere af hans tidligere, og den er et prisværdigt forsøg på at bringe visioner ind i Christiansborgpolitikken.