Books / fiction for children

Lille Markmus


Description


Billedbog. Da Lille Markmus bliver født er alle dyrene glade. Egern bemærker dog hurtigt at Lille Markmus er meget syg. Da Lille Markmus tager sit sidste åndedrag følger de andre dyr ham til havet for at sige farvel.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 18. Dec. 2014

By

By

Anders Christian Sivebæk

d. 18. Dec. 2014

En sørgelig og samtidig varm billedbog om at miste en nyfødt, og om hvordan de efterladte kommer igennem det. For børn fra 4-7 år og deres forældre.

En lille markmus bliver født, men hurtigt bemærker dyrene, at noget er galt, Lille Markmus er syg. Da han tager sit sidste åndedrag følger de andre dyr, ham til havet for at sige farvel. De er sammen i sorgen og trøster hinanden. Samme forfatter har skrevet Verdens højeste kamæleon, illustrator er ikke tidligere brugt på dansk.

Billedbogen behandler det abstrakte tema om død og sorg med en hjertegribende ærlighed og lægger op til dialog om, hvordan det er at miste en nyfødt. Dyrenes forskellige reaktioner på det alt for tidlige dødsfald giver læserne mulighed for at leve sig ind i historien. Det alvorlige emne behandles på en stille og rolig måde. De sidste scener, med kurven og et fælles mindemåltid, kan lægge op til samtale om religiøse og mytologiske emner. Dæmpede, søde tegninger, farverne er holdt i blå-grønne nuancer, der er med til at give stemning. Tegningerne illustrerer fint bogens rørende indhold.

Der findes mange billedbøger hvor emnet er sorg og død, men ikke mange hvor det er et lille barn, der dør. I Til evig tid er det også et dyr, som dør og de andre dyr mindes, den er til ca. samme aldersgruppe.



Information and editions