Books / fiction for children / sjove bøger

Lille Viggo på banen!


Description


Tegneserie. Lille Viggo minder ret så meget om sin opfindsomme og godmodige onkel, Vakse Viggo, hvilket gør livet usikkert for alle, både i skolen og rundt omkring i byen.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 25. Apr. 2012

By

By

Michael Lindal Andersen

d. 25. Apr. 2012

Lille Viggo er en humoristisk tegneserie af klassisk fransk-belgisk skuffe for børn fra cirka 12 år.

De fleste kender Vakse Viggo, men nu får vi mulighed for at møde hans lille nevø, der ikke alene deler navn med sin onkel, men også udseende og væremåde. Der er faktisk ikke den store forskel på den lille Viggo og det voksne kontorbud fra Franquins klassiske tegneserie og som sådan er alt ved det gamle. Hvor den voksne Viggo hærger sig vej igennem et kontormiljø til stor gene for kollegaerne (men stor morskab for læseren), er det her skolegården og naboerne, det går ud over. Der er med andre ord tale om drengestreger af klassisk skuffe. De små historier fylder en side hver - akkurat som i Vakse Viggo. Manuskript og tegninger er overtaget af et nyt hold på rundt regnet fire personer. Så mange skal der åbenbart til for at erstatte mesteren Franquin. Det lykkes dog ikke helt. For selvom der er tale om en ret charmerende tegneserie for børn er der alligevel langt op til Franquins løjer. På tegnesiden har man gjort sit bedste for at ramme den samme tegnestil, selvom udtrykket bliver mere poleret. Det er dog stadigvæk tale om en sjov, charmerende og fin lille tegneserie for børn.

Lille Viggo minder om serien om Den lille Splint, om en anden klassisk fransk-belgisk figurs barndomsår.

Sjov og ballade i en hæderlig nytænkning af en klassisk serie. Målgruppen vil finde megen morskab i drengestregerne.


Strip!

Nr. 58 (2012)

By

By

John Petersen

Nr. 58 (2012)



Information and editions