Labyrintbog, som kan bruges til hyggelig sprogstimulerende og bevægelseskoordinerende leg med børn fra 3 år. Egner sig bedst til brug med et eller to børn af gangen.
Dette er illustrators anden bog om Lillen og Kat, den første som udkom tidligere i år er; Lillen og Kat finder ord i huset, som er en billedordbog med kraftige papsider til børn fra 2 år, men denne kræver lidt mere kropskoordination, sprog og fx lidt mængdeforståelse, men bogen er smuk og indbydende at se på. Udover labyrinter er der finde- og tælleopgaver. Farverne er moderne, fx i toner af grønt og gult, jeg vil kalde "lime" og "curry". Farverne er heldækkende, figurerne enkle, og billedsproget er enkelt. Figuren Lillen er det let at identificere sig med som barnet, og Kat er bamsen eller kæledyret. Siderne er ikke tykke papsider, men tyndere sider, som virker plastikcoatede. Disse sider tåler nok fedtede og våde fingre i en vis grad, hvis de bliver tørret af. En lille ærgerlig ting, er at labyrintstregerne ikke altid mødes nogenlunde præcist (i hvertfald i mit eksemplar) i sidesammenføjningerne i opslagene, det kan nok betyde noget eller lidt for de små utrænede fingre. Forside og bagside rammer bogens indhold.
Bogen minder i sværhedsgrad og farvestil mv. om Tossekat, find min hat, 1998. Denne kan afløse og supplere.
Det er en sjov, ret vellykket og tidstypisk labyrintbog til målgruppen, og der er en del leg, snak og aktivitet i den.