Books / fiction for children

Lisa vil have en hund


Description


Billedbog. Far og mor vil ikke give Lise en hund, selvom hun ønsker sig en. Lise giver dog ikke op, men bruger sin opfindsomhed for at få sit ønske opfyldt.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 18. May 2010

By

By

Bo Knudsen

d. 18. May 2010

Sød billedbog for de ca. 4-6-årige om at ønske sig en hund. Til hygge og en snak om kæledyr. Forsidens hundeportrætter afspejler indholdet.

Far og mor vil ikke give Lise en hund, selvom hun ønsker sig en. Lise giver dog ikke op, men bruger sin opfindsomhed for at få sit ønske opfyldt. Hun laver plakater med "Søges, hund til leje ...". Det giver pote, for en ældre herre med en tyk gravhund henvender sig. Og løsningen med en hund til låns rækker for Lise. Sød og enkel historie som de fleste børn kan forbinde med sig selv. Illustrationerne er tilsvarende søde med behagelige farver, men samtidig i en personlig stil med collageagtige effekter og detaljer, der gør bogen værd at se igennem mere end én gang.

Med sin fornuftige løsning minder bogen indholdsmæssigt om Linnéa og Prosit (2006/05), og adskiller sig fra fx Vitello ønsker sig en hund (2008/41). Tegnemæssigt er Helga Bansch i familie med fx Manuela Olten, og begges stil kan ses i deres fælles projekt En bjørnetjeneste (2008/39). Bansch illustrerer også mere lettilgængeligt nu, end hun gjorde i billedbogen Ka-bum (2001/32).

Sød billedbog hvis lettere pædagogiske morale opvejes af hovedpersonens opfindsomhed og illustrationernes personlighed. Et charmerende bidrag til rækken af bøger om børn, der ønsker sig kæledyr.



Information and editions