Romanen består af en række barndomsbilleder, små glimt af ting, steder og mennesker der blitzes frem i erindringen. Til de læsere, der tør huske deres barndom.
En række små historier, der fortæller om en opvækst på landet i 1960'erne og 1970'ernes provinsdanmark. Historien fortælles ikke direkte kronologisk, men i netop de små glimt, man husker sin barndom i. Lotte Lykke Frederiksen er autoriseret psykoterapeut og praktiserer på Venø. Dette er hendes første roman.
Lotte Lykke Frederiksen skriver stærkt og medrivende, og man husker med både smerte og glæde sin egen barndom, når hun fortæller. Selvom romanen nok har særligt bud til os, der er nogenlunde jævnaldrende, vil de fleste kunne genkende en række følelser, næsten sansninger, fra deres egen barndom.
Svinestierne af Susanne Alakoski har lidt den samme stemning og fortæller også fra barnets synsvinkel. Her er vi bare i Sverige i et misbrugsmiljø. Begge forfattere beskriver en barndom, og selvom den ene er almindelig og den anden ikke, har de forbløffende meget til fælles.