Books / nonfiction / vejledninger

Litterære brætspil : et koncept der giver børn læselyst


Description


Det ser ikke godt ud med børns læselyst. Kun 20% af danske skoleelever er begejstrede for at læse. Det vil konceptet "Litterære brætspil" ændre, og i denne bog kan man læse om, hvordan man kan implementere konceptet. Bogen henvender sig til bibliotekarer på folkebibliotekerne, men læringscentrene kan ligeledes have gavn af bogen.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 16. Dec. 2022

By

By

Mette F. F. Dyreborg

d. 16. Dec. 2022

Det ser ikke godt ud med børns læselyst. Kun 20% af danske skoleelever er begejstrede for at læse. Det vil konceptet "Litterære brætspil" ændre, og i denne bog kan man læse om, hvordan man kan implementere konceptet. Bogen henvender sig til bibliotekarer på folkebibliotekerne, men læringscentrene kan ligeledes have gavn af bogen.

Litterære brætspil er et koncept, der knytter dybdelæsning og kreativ brætspilsudvikling tæt sammen. Forløbet forudsætter stor deltagerinddragelse og medbestemmelse samt gruppearbejde. Læselysten øges gennem dette koncept, som løber over en længerevarende periode. Forløbet begynder med en introduktion til forskellige brætspil samt litteratur, og dernæst udvikler eleverne selv et brætspil på baggrund af den læste litteratur gennem 4 koncentrerede workshops. Forløbet afsluttes med en spilledag og eventuelt med en kåring af det bedste brætspil.

En fantastisk brugbar bog, der tager fat om den bekymring mange lærere og forældre går rundt med - nemlig børns manglende lyst til at læse. Det er genialt at kombinere spil og læsning, og denne bog har et fuldstændig skræddersyet bud på, hvordan man i den forbindelse kan arbejde med at fremme børns læselyst. Bogen er overskuelig og nem at gå til.

En lignende bog er: Læselyst.