Games / computergames

Little friends - dogs & cats


Description


Simulationsspil. Få en ny blød hundehvalp eller kattekilling, som du skal tage dig af. Leg med dem, men husk at de også skal have motion og mad.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 23. May 2019

By

By

Finn Wraae Poulsen

d. 23. May 2019

Få en ny blød hundehvalp eller kattekilling, som du skal tage dig af. Leg med dem, men husk at de også skal have motion og mad. Fra 5 år.

Little friends - dogs & cats er en kæledyrssimulator, hvor man passer sin egen hund eller kat. Man har adgang til 9 forskellige hunde-og katteracer, heriblandt puddelhunde og schæfere, og man kan lege med op til tre ad gangen. Man kan lege og kæle med dyrene, give dem mad og klæde dem på med forskelligt tøj og udstyr. Alle dyrene har deres egen personlighed og når man fx finder ud af hvad der er deres yndlingslegetøj og leger med det, udløser det en bonus fx et lille frisbee-spil eller ekstraudstyr. Man skal sørge for at holde øje med om dyrene er glade og får det foder, som de foretrækker. Men det der fylder mest er tilknytningen til ens kæledyr. Jo stærkere den er, desto mere lydige er de og samtidig kan man kan man få dem til at udføre flere tricks. Sprog: engelsk.

Mig bekendt er dette den første kæledyrs-simulator til Switch, og alene af den grund er den næsten et hit på forhånd, selvom det rummer mere end en snert af trivialitet. PEGI: 3. Fra 5 år.

Den nærmeste sammenligning er Nintendogs/cats-serien til Nintendo DS-konsollen, som var meget populære.