Forf. fortæller først om forskellige forskeres teorier om andet liv i universet. Han anskueliggør afstandene i vores solsystem og belyser de problemer, der nærmest umuliggør lange rumrejser.Herefter ser vi på beretninger om UFO'er, der ikke alle kan modbevises, hvorimod forfatteren von Däniken afskrives som en løgnhals. Endelig hører vi om den største chance for at komme i kontakt medandre civilisationer, de store radioteleskoper, der til stadighed lytter efter budskab fra rummet, og forf. gør sig sine overvejelser om, hvordan vi vil reagere, hvis vi endelig opnår kontakt medandre væsener. Bogen afsluttes med forslag til videre læsning. Bogen er nydeligt trykt med tospaltet tekst og adskillige s/h ill. Forsideill. er et farvelagt, iøjnefaldende og morsomt billede af engrøn rummand på vej gennem en dansk havelåge. En nøgtern og solid gennemgang af de mest anerkendte teorier om andre livsformer i et mundret sprog, hvor lange ord er forsynet med delestreger. Forf.,der tidligere harskrevet Mystik og magi samt Ander og spøgelser leverer her en både sober og spændende bog, der bestemt bliver populær, fra ca. 13 år.