"Live er det intime og fintfølende skåret noget ned til fordel for højlydte udtryk og den omblæsende stemmetyfon, Hart også kan være. Så trods svedige ansatser og fine detaljer ender helhedsindtrykket - både musikalsk og ikke mindst visuelt - lidt som gentagen formel, som de to timer skrider frem. Så kan man hygge sig nok så meget over trommeveteran Anton Fig, lige som det klæder Joe Bonamassa at være ude af det konstante rampelys. Det er og bliver en af den slags dvd'er, hvor album-forlæggene - uden billede på - var bedre".