Live

"Det er klart Clark og hans guitar som dominerer lydbilledet, men bandet bakker solidt op, selv om de forbliver anonyme. Man kan ikke komme ud over at det er lækkert og Clarks rockede blues soul går rent ind. Dette live album er langt mere rendyrket i sit genre-valg en debut-albummet, som også rummede forsøg på at brede sig og ramme noget mere nutidigt. Det savner man ikke. Clark er lige hvor han er bedst. Liveoptagelserne er iøvrigt glimrende".

"The Texan attains ecstasy through both aggressive and mild rigor. And, boy, can he sing".

"Texas-guitaristens varemærke er mødet mellem hans karakteristisk uldne pigtråd og en fin stemme, der gakker mere til klassisk soul og doo-wop end blues. Den råt høvlende, ekvilibristiske guitar er i centrum på et elektrificerende, men noget omkringfarende livealbum, hvor sange af Albert Collins, Muddy Waters, B. B. King og Jimi Hendrix gør Clarks egne selskab. Hvis John Mayer er Claptons dengse, er Clark Stevie Rays stedsøn".